Narrativ fortælling som aktivitet.
Målgruppe: Indskoling 8-10 år.
Fortælling
Det du ikke kan se!
Der var engang 2 smukke røde æbler, som begge var vokset op på samme træ side om side på samme gren. Den dag æblerne endelig var så modne og saftige, som de kunne blive, kom den altid glade bondedreng Troels forbi træet og plukkede de 2 dejlige æbler. Troels bestemte sig for, at han ville give de 2 røde æbler til sin søde klasselærer.
Klasselæreren kommer til at tabe det ene æble på gulvet, så det bliver stødt. Idet hun samler det op får hun en ide til en meningsgivende fortælling for hendes klasse.
Læreren viser de 2 æbler for klassen, som udefra ser ens og fine ud, men klasselæreren vidste jo at det ene var blevet stødt, hvorimod det andet ikke fejlede noget. Eleverne synes at begge æbler ser lige lækre og saftige ud. Læreren tager det stødte æble op og beskriver det med grimme ord, og siger at det ser ulækkert ud, og beder eleverne gøre det samme, imens æblet bliver sendt rundt. Herefter tager læreren det pæne æble frem og siger: "se hvor lækkert dette æble er." Nu beder hun eleverne om at beskrive dette æble med pæne ord, imens det bliver sendt rundt i klassen.
Begge æbler har nu været sendt rundt i klassen, hvor de er blevet beskrevet meget forskelligt. Alle er enige om at æblerne ser meget ens ud, selvom der er sagt pæne ting om det ene og grimme ting om det andet æble.
Læreren skærer nu begge æbler over i halve, og nu ses der tydeligt en forskel.
Ud fra æblerne kunne læreren vise børnene, hvordan man som menneske kan komme til at "se ud" indeni, hvis man er blevet dårligt behandlet og sagt grimme ting til.
Snip snap snude nu er den fortælling ude...
Aktiviteten foregår i dialog med eleverne... den bliver ikke læst højt, men eleverne bliver inddraget i historien, de er med til at skabe den og får derigennem budskabet frem...
Den ønskede effekt med klassen er, at få eleverne til at reflektere over, hvilken indflydelse negative handlinger og ord har på andre mennesker. Ved at æblerne er fysiske visualiseret, forstærker det det ønskede budskab i, hvad mobning kan gøre ved mennesker indeni uden at det kan ses udenpå....

Kommentarer
Send en kommentar