Mobning

Mobning:

- Hvilke forskelle er der i "den ny" og "den gamle" forståelse af mobning?

Tanketeknologi?

Handling?

         "den gamle" - den er meget lineær, den går fra mobber til offer, hvor det er mobberen der "skal" straffes, det er mobberen der bærer skylden - fokus er at fjerne mobberen fra fællesskabet. Ved "den gamle" forståelse af mobning, er det primært omgivelserne der vurderer om der er tale om mobning, der tales der om mobning, når det er sket gentagne gange, og når offeret har mulighed for at "flygte" fra mobbesituationen.
         "den nye" forståelse har flyttet fokus til, at det er det enkelte individ, som har lov og ret til at vurdere, om der er tale om mobning, individet kan blive hørt og respekteret for dennes følelse af hvornår han/ hun føler sig krænket. Ved "den nye" har individet ikke mulighed for at flygte, mobning foregår også på de sociale medier.
Mobning opfattes idag som kultur bestemt, og ikke som tidligere, hvor det var opfattet som natur bestemt.

- Hvilke konsekvenser har en nytænkning om grundlaget for mobning for pædagoger, der skal arbejde med mobningen?

Hvilke faktorer skal med tænkes i strategien mod mobning?

Kom med konkrete eksempler på tiltag, der kunne iværksættes og begrund hvorfor I har valgt netop disse tiltag

I arbejdet med mobning, er det vigtigt, at pædagogen har mange "antenner" ude for at kunne danne sig et overblik over fællesskabets trivsel. Idag kan mobning foregå i mange forskellige arenaer, hvilket gør det udfordrende for pædagogen at følge med i. Eksempelvis på de sociale medier.

De faktorer, som vi mener, der er vigtige at inddrage i arbejdet på at stoppe mobningen ses i modellen herunder.

Eksempler på tiltag der kan iværksættes:
For at gøre op med en mobbekultur, som kan være præget af en foragt produktion, er det vigtigt at genstarte en værdigheds produktion og dermed en reparation af det sociale fællesskab.
Det at arbejde med så mange faktorer/ områder (fx. forældre, fysiske rammer, lærer/ ledelse) som muligt og samtidig ligge vægt på en fællesskabende didaktik, vil give større mulighed for succes med de tiltag, som igangsættes.
Overordnende er en tydelig struktur i fx. undervisningen/ hverdagen med til at fremme et godt udgangspunkt for en forandring. Tydelighed kan eksempelvis være det at strukturere således, at der startes med en genkendelig indledning og afslutning, mens det samtidig er betydningsfuldt at sætte mål og forventninger til målgruppen. Gennem et fokus, hvor der arbejdes på at få bedre og bredere relationer, kan pædagogen ved hjælp af modellering vise, hvordan en opgave skal udføres - pædagogen er rollemodel. Det at pædagogen tør vise, at der er plads til alle og deres forskelligheder, kan være med til at give målgruppen større tryghed og åbenhed.
Et tiltag kunne være at lave små rollespil, som omhandler svære situationer. Ved at virkeliggøre situationer og følelser, hjælpes målgruppen til at forstå hvad der er i spil, og hvordan det kan påvirke en psykisk at blive holdt udenfor eller mobbet.
Et andet tiltag kunne være at planlægge gode gruppedannelser, hvor målgruppen kan supplere og hjælpe hinanden.
En meget vigtig faktor for at tiltagene kan lykkes, er forældrene og det at fremme et godt samarbejde og dialog bygget på gensidig respekt. Samt det at styrke det gode fællesskab, hvor der arbejdes på at få rigtig gode relationer blandt eleverne, pædagog til elev, forældre til pædagog og ikke mindst forældrene imellem.

Eksempel på tiltags situationer......
3 børn fra en klasse er blevet mobbet med deres madpakker. Læreren er opmærksom på dette, og tager emnet madpakker op klassen. De ser på hvad børnene godt kan lide at have med i madpakken, og hvor forskellige madpakker kan være. Læreren arrangerer, at hele klassen skal i skolekøkkenet og lave forskellige madpakker, som de spiser i fællesskab.

Feriesnak efter sommerferien.
Lille Peter har ikke været i udlandet på ferie som mange af de andre børn. Men han fortæller glad, at han har været i Fårup Sommerland og Leo's legeland.
Voksen: "Hold da op, så har du også været i hele 2 lande, og har du så også haft nogle af de der super dejlige dage, hvor du bare kunne slappe af og gå i nattøjet og lege hele dagen?"
Peter smiler glad og siger: "Ja, dem har jeg haft mange gode af.
Voksen: " Det er også bare en rigtig dejlig måde at holde ferie på :-)"

Vi har valgt disse tiltag, for at styrke fællesskabet, give plads til forskelligheder og forskellige levevilkår. I et fællesskab er der plads til at alle er forskellige, alle er unikke og lige vigtige i fællesskabet, alle bidrager med det de kan :-) Med fokus på struktur, tænker vi, at den tydelige struktur er god for alle, den skaber en genkendelig og tryg hverdag. Selvom strukturer er grundlæggende tydelig, gør det det også nemmere at komme tilbage på "sporet" efter en spontan handling (fx. pludselig gåtur i det gode vejr).

Eksempel på fællesskaber, hvor vi har oplevet social eksklusionsangst. Det skal fremgå, at vi har forstået den nye tænkning om mobning.....
På min arbejdsplads har jeg oplevet, hvordan jeg selv blev udsat for et stort pres og en form for mobning eller chikane fra mine daværende kollegaer. Jeg var TR på min arbejdsplads, og sad som den eneste repræsentant og skulle medvirke til at ansætte en ny leder.
Med udgangspunkt i modellen produktion og foragt, kan jeg idag se, hvordan især en kollega massivt forsøgte at latterliggøre mig og skabe mistillid mellem mig og mine andre kollegaer.
Jeg er nu klar over, at det jeg oplevede var social eksklusionsangst, netop fordi der blev produceret mere foragt, og jeg blev afskyelig gjort i personale gruppen. Den eneste måde jeg kunne overleve dette var at medvirke til mere foragt på andre fronter for at lindre og fastholde min egen kontrol. Jeg følte mig ekskluderet i en længere periode, det vat meget hårdt psykisk, og det ændrede sig først, da der efterfølgende kom en næsten hel udskiftning i personalegruppen. Jeg måtte trække mig fra posten som TR, og jeg lagde vægt på, at jeg gjorde det p.g.a. den mistillid, som jeg følte.

Et barn i "fritteren" kommer gladeligt og fortæller og viser den voksne, at hun har fået nye sorte bukser med 2 hvide striber ned ad benet. Den voksne roser og siger: "Nej, hvor er de pæne, og hvor ser de dog dejlig bløde ud" Barnet nikker og smiler glad. En anden pige kommer forbi, kigger på bukserne og siger: "Nååhh, du går i "FATTIGDAS" bukser", hun vendte sig om og gik. 
- pædagogen var ikke i tvivl om, at pigen havde fået de bukser, fordi hun ønskede at være en del af fællesskabet og eje de rigtige "ADIDAS" bukser, så hun ikke blev ekskluderet fra fællesskabet. 
En eftertanke på dette forløb blev at præge fællesskabets accept og værdighed med plads til forskelligheder, for netop ikke at lade foragt produktionen præge fællesskabet.

Eksempel på, hvor voksne har mobbet, hvor vi viser den voksnes rolle og ansvar i forhold til mobning.....

Jeg arbejder på en social psykiatrisk boform, hvor vi er 3 teams. Jeg vil fortælle om en episode på mit arbejde, dog er den set udefra og fortalt til mig, da det ikke foregik i mit team. 

Afdeling 1 havde en problematik med en mandlig kollega, som resten af teamet ikke synes hjalp til i hverdagen. De så kun, han tog de opgaver, han synes var sjove, eller som han ”gad”. Han hjalp ikke med hverdagens praktiske gøremål, og derfor fremstod han som meget doven.

De andre kollegaer tog mere og mere afstand til ham, fordi de havde svært ved at se på ”et dovenhoved”. De havde i en periode snakket bag hans ryg og snakket sammen om, hvor træls og doven han var. Til sidst gik de til lederen, og til næste teammøde, havde de sat det på dagsorden. Her skulle min kollega for første gang konfronteres med, hvad alle de andre havde set, og hvad de følte. Det kom som et chok for min kollega og han endte med at forlade teammødet for den dag. Efterfølgende var han sygemeldt i en kortere periode. Min kollega ville ikke, p.g.a. den måde det var sket, tilbage til sit team. Ledelsen ender med at tage en rokerings beslutning, således at min kollega kommer i et andet team. Jeg har efterfølgende snakket med min kollega, som fortæller han havde været meget ked af den måde, som det skete på, og han har stadig svært ved at arbejde på den afdeling. Samtidig fortæller han, at han er ligeglad og bare ønsker at koncentrere sig om sit nye team. Han er dog enig i, at han måske godt kan fremstå ”doven”, da han godt ved, at han ikke ser de praktiske opgaver, men han havde dog håbet, at de havde snakket med ham om det i stedet for at gå bag hans ryg og til ledelsen. 

Her kan du på youtube se en god lille film, som fint beskriver mobning !

www.maryfonden.dk/da/mobbefilm

Ansvaret for mobning ligger i relationerne mellem alle medlemmer af fællesskabet.