ICDP
-
Dette er de 3 dialog former med deres tilhørende 8 samspilstemaer.

- Vis du er glad for barnet/unge. Blød i stemme, øjenkontakt, smil, åbent sind og være tilgængelig. Vis at du har set barnet med evt. en hånd på skulderen.
- Justere dig i forhold til barnet. Den voksne reagere på barnets ønsker om kontakt både mentalt og fysisk. Den voksne følger barnets initiativ.
- Tal med barnet om de ting det er optaget af her og nu. Koble sig på barnets interesser.
- Vis anerkendelse og ros for det barnet kan. Se det positive frem for det negative. Barnet får lov til være og gøre det som barnet kan.
- Hjælp barnet med at holde fokus. Være sammen om en lærings proces hvor den voksne hjælper med at fastholde fokus på den fælles oplevelse.
- Give mening til barnets oplevelse af omverden, ved at sætte sig i barnets sted og tale med om egne oplevelser og følelser. Vise sin lyst ved at hjælpe med at skabe forståelse.
- Gå med på barnets nysgerrighed som en opdagelses rejse sammen ved at uddybe og give forklaringer på det de er optaget af.
- Hjælp barnet med at sætte grænser for sig selv, guide barnet til at finde alternative løsninger.
Portfolio spørgsmål.?
Målgruppe: Voksne med fysisk og psykisk nedsat funktions evne.
(Hans har diagnoserne autisme samt paranoid skizofreni.)
Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP´s samspilstemaer?
- Hans responderer positivt på positiv kontakt, hvor pædagogen viser at man vil ham ved at vælge den bløde tone leje samt øjenkontakt.
- Hans kan godt lide at gå i kjoler og der tales om at personales opfattelse af ham
- Hvis pædagogen ønsker at snakke følelser med Hans, er det en god ide at lede samtalen ind på "Anders And tegneserier", da samtalen derved nemt ledes til at snakke om fortid, barndom og familie.
- Anerkendes i at komme ud til morgenmad selvom klokken er over middag.
- Igennem en aktiviteten ved at spille spil, opnår pædagogen og Hans et fælles fokus. Da spil er Hans´store interesse, er det en sikker vej til at lave aftaler osv.... (det utrolige er, at han altid vinder)
- Hans har ofte et ønske om at lave aftensmad til de andre beboere, pædagogen viser engagement i at det er spændende og rigtig dejligt, at han gerne vil gøre noget for andre. Derved vises der tillid til ham, i at han får lov til at gøre det han ønsker med støtte fra personalet.
- Hans er meget optaget af langt flot flettet hår, han snakker ofte om en drøm om langt flettet farvet hår. Vi snakker om tips til sund, stærkt og langt hår, og samtidig omkring de kreative farver og vilde opsætninger som findes til langt hår.
- Til måltider har Hans svært ved at begrænse sig i forhold til mængden af mad. Han mærker ikke mæthed, og for at støtte hans sundhed og forbygge yderligere fysiske komplikationer, grænsesættes og guides Hans til alternative løsninger. F.eks til aften guides Hans verbalt til at tage 5 kartofler i stedet for 15, han får istedet anvist sunde alternativer. Hans kan godt lide at gå i kjoler, han kan bedre acceptere, at det ikke er sundt for ham at spise alt for meget, når personalet gør ham opmærksom på, at han skal kan passe sine kjoler.
Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?
Ja, vi mener, at alle samspilstemaer kan bruges på hver sin måde, men det er vigtigt at den professionelle evner at justere sig ifht borgeren, tid og sted.
Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?
Borgere, som er svært depressive, kan have det svært med at modtage alt form for fysisk kontakt, nærvær og dialog.
Ved voldelig adfærd, kan den bløde tone virke mere provokerende, samt den evt. fysiske kontakt kan være til fare for den professionelle.
Hvad adskiller dialogen i samspilstema 8 "almindelig skæld-ud" som den traditionelle måde at irettesætte børn (og andre målgrupper) på?
Her er det en positiv grænsesætning, som guider borgeren til alternative handlemuligheder.
"almindelig skæld-ud" er lineære samspil, hvorimod den regulerende og grænsesættende dialog er cirkulære samspil.
Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse udfra de 8 samspilstemaer.
Når man bruger både kropssprog og det verbale sprog, bliver budskabet tydeligere, det bliver mere personligt. Hvis ikke "de 2 sprog" harmonerer, er det ikke optimalt for relationsdannelsen.
Kære gruppe 1,
SvarSletGenerelt synes vi, at I har lavet et rigtig flot stykke arbejde. I demonstrerer stor faglig indsigt, som I formår at formidle videre i et forståeligt sprog. Vi har en klar fornemmelse af, at I har arbejdet seriøst med de forskellige emner i jeres studiegruppe, og der i gennem er kommet i dybden med de forskellige emner.
I forbindelse med jeres indlæg om ICPD under "portfoliospørgsmål nr.3" nævner i som eksempel tilgangen til den depressive borger. Vi savner her en mere generel beskrivelse af tilgangen , i det eksemplet bliver meget generaliseret ift. arbejdet med depressive. Det skrevne forstår vi sådan, at tilgangen til depressive som udgangspunkt bør være ikke-fysisk, da fysisk kontakt kan medføre udad reagerende adfærd. Det er efter vores opfattelse alt for generaliserende. Er det mon tænkt i forhold til psykisk syge, eller? Dette er udtydeligt for os.
Fortsat god arbejdslyst. I gør det rigtig godt og vi ser frem til at læse mere fra jer :-)
Mange venlige hilsener fra Gruppe 5, Tina, Line, Dorthe og Gitte.
Til spørgsmålet om, bør tilgangen til depressive aldrig være fysisk?
SvarSlet- Vi mener at det er altid er med udgangspunkt i at kunne tilpasse sig fra person til person. Det er vigtig at kunne afstemme i forhold til om en psykisk syg acceptere fysisk kontakt.